
GAMES - det er kun en udstilling, hvis du ikke spiller med...
I 2021 kan du opleve udstillingensrækken GAMES på Museet for Samtidskunst. Henover udstillingens fire runder kan du lade dig suge ind i rollespillernes alternative universer. Du kan prøve dig selv af i spillet og måske komme ud på den anden side med nye erfaringer, der kan indløses i denne verden.
Tre af de fire runder af udstillingen foregår i Museet for Samtidskunsts udstillingssale og den fjerde foregår udelukkende i lyd som lydværker og talks i Podcast for Samtidskunst.
Udstillingsrækken GAMES sætter trumf på overlappet mellem kunst og spil. Gennem samarbejder med en lang række kunstnere og spilcommunities, udforskes kunst og spil ud fra en ide om, at de to har meget tilfælles, når det kommet til at skabe nye og ukendte verdener.
Jesper Ejsing, Sara Andreasson, Anna Margrethe Pedersen, MTG alter Maria Søndergaard Petersen, Alexander Tovborg, Mira Winding & Clara Winding.
Soundtrack af Clasissa Connelly
DEL 2: PLAY IT BY TRUST - 10. marts - 2. maj 2021
Eric Andersen, Francis Patrick Brady, Arthur Carlander, Goodiepal, Asger Jorn, Oliver Laumann, Mija Milovic, Yoko Ono, Lene Adler Petersen, Dalin Waldo, Jingshi Wang,
Albin Werle.
DEL 3: UNTOLD SEATS OF POWER -14. maj - 20. juni 2021
The UNION Group, Roskilde Rollespillaug, Rollespilsfabrikken, Aske Høier Olsen & Selina Rom Andersen, Kamilla Askholm Jørgensen & Nilas Dumstrei.
DEL 4: GAMES I PODCAST FOR SAMTIDSKUNST - 14. januar - 20. juni 2021
DE FIRE RUNDER:
Den første udstilling i GAMES har titlen Planeswalkers. Den tager udgangspunkt i kortspillet Migic: The Gathering og viser bl.a. en række af Magic-illustrator Jesper Ejsings originale akrylmalerier, der pryder millioner af kort verden over. Desuden kan du opleve en række samtidskunstnere, som bygger videre på Magic-universet, møde såkaldte 'MTG alters', som med en miniaturepensler maler spillekortene om - du kan selvfølgelig selv spille med til tonerne af et nyskabt soundtrack til Magic-verdenen.
Anden del af GAMES har titlen Play it by trust og er en gruppeudstilling, der samler en række kunstspil: Kunstværker, som er udformet som spil. Kunstspillene har ofte et særligt blik for overlappet mellem spil og virkelighed, hvor spillenes fiktive verdener får mulighed for at sige noget om - og måske endda påvirke - den almindelige verden.
Tredje del af GAMES har titlen Untold Seats of Power. Sammen skaber THE UNION Group, Roskilde Rollespilslaug og Rollespilsfabrikken et nyt univers med udgangspunkt i Palægaardens historie som kongerecidens og centrum for Stænderforsamlingerne. Et liverollespil om magt, hvor forskellige liverollespilsverdener kan mødes og sameksistere.
Fjerde del af GAMES er værker, som skabes i samarbejde med kunstnerne og udgives i Podcast for Samtidskunst. Værkerne rummer både artist talks, rollespilslydværker og ny spilmusik.