
Museet for Samtidskunst får ny inspektør med ansvar for læring
Museet for Samtidskunst får pr. 1. juni 2017 ny inspektør med ansvar for læring, når Fillip Danstrup tiltræder stillingen.
Fillip har erfaring fra blandt andet Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Sorø Kunstkunstmuseum og Louisiana og arbejder ud fra principper om tværfaglighed, nysgerrighed og dialogbaseret undervisning. Herved passer han rigtig fint ind i Museet for Samtidskunsts profil.
Fillip Danstrup (født 1986) har en akademisk baggrund som cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og bachelorgrad i Kunsthistorie.
"Mit ønske er, at museets gæster vil dele min opfattelse af museet, når de besøger os i vores fantastiske rammer: et møde med spændende og sjove værker i mange forskellige afskygninger, der både på kort og langt sigt viser sig relevante og imødekommende - og måske endda får sat det hele lidt i perspektiv”, fortæller Fillip Danstrup.